name

Følsomme installationer

Følsomme installationer, der er placeret i kælderen eller på terræn vil blive ødelagt ved en oversvømmelse. Det gælder fx:

 

  • Nødgeneratorer
  • Sprinklercentraler
  • Serverrum
  • Hovedtavler
  • Tele-, måler- og antenneskabe
  • Transformatorer
  • UPS (Batteri opbakning)
  • Elevatorteknikrum

For at minimere risikoen for skade på denne type af installationer er der principielt tre muligheder:

  • At flytte installationerne eller aktiviteterne så højt op over gulvet som muligt (gerne til en anden etage)
  • At gøre en særlig indsats for at sikre rummet mod oversvømmelse, fx ved at forsyne rummet med opkanter eller en vand- og tryktæt dør, der altid skal holdes lukket
  • Beskytte installationen med vandtætte skot

Hvis det er muligt, så placer stikkontakter i kælder så højt som muligt. Kabler og ledninger kan med fordel løbe under loftet.

    

En vandtæt dør, der altid holdes lukket kan beskytte mod oversvømmelse.

 

    

Rum kan beskyttes mod oversvømmelse ved at opsætte vandtæt skot ved dørene.

 

    

Følsomme installationer fx servere kan beskyttes med vandtætte skots, som er nemme at montere og afmontere